NexusRP
Privatliv og cookies
Kort fortalt: vi gemmer kun det, der skal til for at du kan logge ind og skrive på forummet. Vi bruger ingen reklame- eller statistik-cookies, og du kan til enhver tid downloade eller slette dine data.
Hvad gemmer vi?
- Fra Discord, når du logger ind: dit Discord-ID, brugernavn, visningsnavn, avatar, dit kaldenavn og dine roller på NexusRP-Discorden, og om du er medlem af den. Vi får ikke din e-mail, dine beskeder eller din adgangskode.
- Det du selv skriver: tråde, kommentarer, stemmer og billeder. Billeder bliver gemt på ny uden metadata, så fx GPS-position fra telefonen fjernes.
Cookies
Siden bruger kun én cookie, og den er nødvendig for at siden virker. Derfor spørger vi ikke om samtykke.
Vælger du lyst eller mørkt tema, huskes det i din egen browser (localStorage, nrp-theme). Det er ikke en cookie og sendes aldrig til os.
Når du logger ind, sendes du et øjeblik over til discord.com. Discord sætter sine egne cookies på deres side efter deres egne regler. Vi bruger ingen sporing. Cloudflare tæller besøg anonymt og uden cookies, så vi kan opdage usædvanlig trafik, fx angreb.
Hvem deler vi med?
- Discord: til login. Profilbilleder vises direkte fra Discords server, så din browser henter dem derfra. Discords privatlivspolitik ↗
- Cloudflare: siden ligger bag Cloudflare, som beskytter den mod angreb. Cloudflares privatlivspolitik ↗
- Hetzner: hjemmesiden, FiveM-serveren og databaserne kører på vores egne servere i Hetzners datacenter i Falkenstein, Tyskland (EU). Hetzner lejer os maskinerne og kigger ikke i dataene. Vi har en databehandleraftale med dem. Hetzners privatlivspolitik ↗
- Purelymail: Skriver du til os på mail, ligger mailen hos vores mailudbyder Purelymail, en amerikansk udbyder med servere hos Amazon Web Services. Vi bruger kun din mail til at svare dig og sletter den senest 30 dage efter, at sagen er afsluttet. Purelymails privatlivspolitik ↗
- Skrifttyperne ligger på vores egen server, så siden henter intet fra fx Google.
Hvem kan se det?
Alt på forummet er offentligt, ligesom på andre forummer. Dine roller bruges kun til at styre, hvad du har adgang til på siden.
Når du sletter noget
Sletter du en tråd eller kommentar, forsvinder den med det samme for alle andre. Af hensyn til moderation og klager kan staff stadig se den i 30 dage. Derefter fjernes teksten automatisk og helt.
Billeder, der ikke længere bruges i et indlæg, fx fordi indlægget er slettet eller billedet er fjernet, slettes automatisk.
Sletter du din konto, sker det med det samme og uden de 30 dage.
Dine rettigheder
På Min konto kan du downloade alle dine data og slette din konto og alt dit indhold. Har du spørgsmål, så opret en ticket på Discorden eller skriv til [email protected].
Bruger du også nexusnorth.net (arcade, Blueprints), har den sin egen privatlivsside.
Hvor længe?
Webserveren fører almindelige adgangslogs (tid, side og evt. IP-adresse) til fejlsøgning og sikkerhed. De slettes automatisk efter 14 dage.
Vi gemmer højst én backup af databaserne, så vi kan rulle tilbage, hvis noget går galt. Den erstattes hver dag, så det, du sletter, også er væk fra backuppen senest et døgn efter.
NexusRP kører én sæson. Når siden og serveren lukker, sletter vi databaserne.
Hvem står bag?
Dataansvarlig er Oscar Eichmüller (Nexus North). Du kan altid skrive til [email protected].
Vi behandler dine data, fordi det skal til for at give dig det, du selv beder om (login, forum og spil på serveren), og fordi vi har en berettiget interesse i at holde siden og serveren sikre og fri for snyd (GDPR art. 6, stk. 1, litra b og f).
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine data, så skriv endelig til os først. Du kan også klage til Datatilsynet: datatilsynet.dk ↗
Kun for FiveM-serveren
På FiveM-serveren
Alt ovenfor handler om hjemmesiden. Dette afsnit gælder kun, når du spiller på serveren. Inde i spillet kan vi ikke vise en privatlivsside, så den står her. Serveren gemmer alt i vores egen database og deler ikke noget med andre.
- Hvem du er i spillet: de ID'er FiveM giver serveren, fx din FiveM-licens, dit Discord-ID og evt. Steam-ID. De bruges til at genkende dig, til whitelist og til bans.
- Hardware-ID'er: vores serverpanel (txAdmin) gemmer automatisk de hardware-ID'er, som FiveM sender, når du forbinder. Vi bruger dem ikke til noget, og de forlader aldrig serveren. Bans styres i vores egen database.
- Din karakter: navn, penge, inventar, køretøjer, ejendomme og alt det andet, der gør byen til din.
- Logs over vigtige handlinger og staff-sager (fx advarsler og bans), så vi kan løse konflikter og stoppe snyd.
- IP-adresse: serveren ser den, når du forbinder, ligesom enhver anden server.
Ligesom på alle FiveM-servere kan dit spillernavn ses på FiveMs serverliste, mens du er online. Her på siden viser vi kun antallet af spillere.
Selve FiveM og dit login står Cfx.re for (en del af Rockstar Games), og deres egne regler gælder. Dine data hos Cfx.re ↗
Vil du se eller have slettet dine data fra FiveM-serveren helt, så opret en ticket på Discorden eller skriv til [email protected]. Er du bannet, beholder vi kun din FiveM-licens, at du er bannet, og grunden til det, resten af sæsonen. Alt andet slettes. Det er kun de server-ansvarlige, der har adgang til serverens data, så det er dem, der tager sig af din sag.
Sidst opdateret 16. oktober 2026.